For de fleste virksomheder er det i dagens Danmark nærmest utænkeligt ikke at være til stede online. Her er det vigtigt at tænke over, hvad man skriver, hvor man skriver det, og ofte også hvordan det ser ud. Har du dog din egen hjemmeside, ved du også, at du på et eller andet tidspunkt har valgt et domæne, som er det første møde mellem din virksomhed og dine brugere. Men ofte er domænet en lidt skjult udgift, som man ikke tænker nærmere over, og det er synd og skam.
I denne artikel kan du læse lidt om, hvorfor det er en god idé at undersøge, om du har den optimale pris på dit domæne. Hvis du allerede ved, at du bare gerne vil se, hvad domæner koster andre steder, kan du tjekke domænepriser lige her.
Første gang man køber et domæne
Det kan være svært at finde rundt i de mange udbydere af domæner og webhoteller. Derfor ender mange med at falde for et godt introduktionstilbud, hvis det er første gang, at de skal have en hjemmeside. Hvad de dog måske ikke er opmærksomme på, er, at domæner skal fornys, og at mange udbydere har det med at hæve prisen betragteligt ved fornyelsen.
Fornyelsen sker oftest en gang om året, så hvis det er mere end et år siden, at din hjemmeside kom online, og du bare har fornyet din domæneaftale, er det ikke umuligt, at du står i en situation, hvor du betaler mere for dit domæne, end du faktisk behøver.
Når du derfor indgår en aftale om et domæne, er det vigtigt, at du ikke kun kigger på den ydelse, som du skal betale ved aftalens start, men også kigger på, hvad du sidenhen har betalt. Der kan også være ting, som du ikke er opmærksom på, at du betaler for, da nogle udbydere har det med kun at annoncere en grundpris. Er du interesseret i funktioner som DNS-administration (Domaine Name Service), bør du kigge efter, om disse funktioner er en del af din grundpris, eller om du betaler for dem via skjulte gebyrer i din aftale.
Navnet på dit domæne
Noget, der også er værd at have på sinde, når du vælger et domæne, er navnet. Din virksomhed skal naturligvis kunne genkendes, men faktisk er endelsen også vigtig. Vil du eksempelvis kunne findes på det danske marked, kan det være udgiften værd at købe en .dk-endelse – også selvom den måtte være dyrere sammenlignet med mindre populære endelser som for eksempel .nu eller .info.
Er endelsen til gengæld knap så vigtig for dig, kan det også være værd at tænke den anden vej, for måske er der penge at spare ved ikke at vælge .dk eller .com.
Det er derfor en relativt lille indsats, men det kan være ændringen værd.